Top

Mester Værdig i 100 år

Da den første Spekter-pensel blev fremstillet tilbage i 1924 i Studiestræde i København, havde de to fætre, Mogens Vissing og Axel Bay, formentlig ingen idé om, hvilken rolle de kom til at spille for malerfaget – selv her 100 år efter. Det er en fortælling om vedholdenhed, kvalitet og passion for at skabe stolthed til malerfaget med et stærkt fokus på de især unge malere.

Godt håndværk siden 1924

Dengang som nu var ambitionen at skabe kvalitetsværktøj, der kunne gøre de professionelle maleres arbejder bedre og mere effektivt. Derfor havde Bay & Vissing altid fokus på det gode håndværk efter devisen – godt arbejde kræver godt værktøj. Den filosofi arbejder vi stadig efter her 100 år senere. For vi ved, at når vi insisterer på kvalitet helt ned i mindste detalje, kan det ses i hvert enkelt penselstrøg.

100 år med innovation

Selvom vi fylder 100 år, har vi stadig store ambitioner på malerfagets vegne. Vi har Nordens største udviklingsafdeling, hvor vi dagligt arbejder på at udvikle nye banebrydende værktøjer. Altid med fokus på at give den professionelle maler de bedste værktøjer til at udføre et godt stykke arbejde. Så hurtigt som muligt. Og så skånsomt for kroppen som muligt. Det har blandt andet ført til nye innovative ruller, der efterlader en flot finish. Vi har lanceret det ultralette carbon-teleskopskaft, der gør arbejdet over hovedet mindre belastende for kroppen. Og vi har designet epokegørende præcisionspensler, der gør det nemt at male til kant uden brug af afdækning.

Vi hylder det stolte håndværk

Hos Spekter er vi fulde af beundring over, hvad malerne kan udrette med deres faglighed og teknikken i deres krop. De danske malere forandrer rum, giver vores omgivelser liv og skaber følelser og indtryk – hver dag. De er det sidste led i byggeprocessen, og det er deres ansvar at sætte den sidste finish på byggeriet – ofte under stort tidspres. Derfor fortjener maleren i vores øjne den største anerkendelse for deres arbejde.

TeamSpekter

Én af de ting, vi har sat i søen, er TeamSpekter. TeamSpekter er et forum, hvor vi deler viden og gør hinanden bedre. Her kan malere blive en del af et testpanel og give os værdifuld viden om malerens dagligdag og være med til at teste malerværktøj. Med #malermedhjertet kan en professionel maler søge maling og grej for op til 15.000 kr. til at forskønne grimme og nedslidte vuggestuer, plejehjem m.v. i lokalområdet. Samtidig støtter vi den nye generation af malere ved at bidrage til fagskolerne med undervisning, sponsorater og ved at invitere lærlinge til Nyborg Stævnet. Her deltager de i en special-event og får adgang til vores VIP-zone. Vi sørger også for at fragte dem frem og tilbage. For det er ungdommen, der skal være med til at sætte rammerne for de næste 100 år. 

Fra maler til medaljehåb

Emma Aastrand Jørgensen er Danmarks ubestridte kajak-dronning og har gennem årene vundet stribevis af medaljer ved både DM, OL, VM og EM. Flere af dem er vundet samtidig med, at Emma stod i lære som bygningsmaler. Et job, der også kræver sit af kroppen. Emma er et godt eksempel på, hvad man kan opnå med en positiv indstilling og en stærk mentalitet og fysik. Derfor har vi valgt at sponsere Emma, og vi hepper på hende hele vejen til OL i Paris i 2024.

Mester Værdig

I dag er Spekter en del af Orkla House Care og har et fuldt sort