Dealer Login click here

Shopping basket

Your basket is empty

Vejledning & Inspiration

Få tips og inspiration i vores film, og find svar på de oftest stillede spørgsmål her. 

 

Vejledning & Inspiration

Find a dealer

SPEKTER dealers 
Search for a dealer in your local area, click on the link and find the nearest one.

 

Find dealer

FAQ - puds og beton

Jeg skal male med Silikatmaling, er der noget jeg skal tage hensyn til?

Det er vigtigt at vinduer afdækkes. Farven er alkalisk og ætser både glas og metal. Silikatmaling kan også skade øjne og hud, så der skal anvendes beskyttelsesdragt, handsker og briller.

Følg anvisningen på malingen.

 

Hvordan forbereder man puds og beton til maling?

Puds og beton har store grove flader, der gemmer på meget snavs. Start med at rengøre overfladen med malerrens og børste. Soklen kræver en ekstra god rengøring. Fjern jord, alger og græs med en børste. Rengør og skyl efter med rent vand. Lad det tørre. Ny beton skal også være helt tør.

Efter rengøringen fjernes alt løstsiddende maling med en børste eller skraber.

 

Hvilket malerværktøj anvendes til at male puds og beton?

Facader males bedst med malerruller til grove flader i kombination med vinkelpensel 120 mm og en lang vinkelpensel 70 mm til kanter, udhæng og omkring døre. Det er bedst at anvende pensler med syntetiske børster. De er mere slidstærke end naturbørster og facader er et meget groft underlag at male på. Til kalkning anvendes kalkbørster.
Efter rengøring af pensler og værktøj, børstes det igennem, så der ikke kommer sand og støv i malingen næste gang. 

Facader er meget udsatte for vind og vejr. Det kræver specielle malinger og eventuelt grundmaling. Søg råd hos farvehandleren.

 

Kan man male en pudset facade med malerrulle?

Malerruller er særdeles velegnede til facader - og er klart det hurtigste. Påfør rigeligt med maling og lad rullen arbejde det ind i væggen. Arbejdsgangen skal foregå i et roligt tempo, så malingen ikke stænker.  

Malingen påføres ved at rulle malingen på et område og derefter rulle fladen over med lange bevægelser, ind over det foregående, så der ikke kommer spor. Hvis der anvendes forlængerskaft, giver det meget større rækkevidde og trætter mindre.

 

Hvordan maler man en pudset væg?

Man starter med at overmale eventuelle reparationer. De skal helst have samme farve og struktur som resten af overfladen.

Pudsede facader males oppefra og ned med krydsende diagonaler. Pudsen suger meget maling, så der skal ikke spares.

Kalkbaseret maling males uden afbrydelse for at undgå synlige overlapninger. Skal der holdes pauser gøres det efter maling af hjørner.

Kalk må ikke påføres i direkte sollys.